Printvenlig version: generalf-bolilmark-11.pdf
Formanden Henry Jensen bød velkommen til de fremmødte og gik herefter over til dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse af regnskab
4. Bestyrelsens forslag til budget 2011-2012
5. Fastsættelse af kontingent
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
A. Jørgen Havkær (modtager ikke genvalg)
B. Martin Poulsen (modtager ikke genvalg)
C. Birthe Schmidt (villig til genvalg)
D. 2 bestyrelsessuppleanter
E. 1 revisor
F. 1 revisorsuppleant
7. Indkomne forslag
8. Eventuelt
Ad1:Carl Mazanti blev valgt.
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.
Ad2:Henry Jensen fremlagde herefter på bestyrelsens vegne beretningen for det forgangne år: Bestyrelsens beretning 2011Inden en generalforsamling tænker jeg altid, kan jeg sige noget nyt? Så går jeg året igennem og bliver hver gang overrasket, for det kan jeg faktisk. I det forgangne år er der endelig kommet skred i vores tagbelægning. Det har været en hård og sej kamp, og heldigvis med en positiv udgang, som jeg vil komme ind på senere.Der har været 5 ejerskifte mod 10 sidste år, og på nuværende er der 12 sommerhuse til salg i vores område, men på grund af den økonomiske krise på verdensplan, der også har forplantet sig til Danmark, er det nok en dårlig tid at sælge sommerhuse på.
Bestyrelsen har afholdt 3 møder. Referatet af disse møder findes på vores hjemmeside (Bolilmark grundejerforening).
Vinteren har igen været hård ved vores Ringvej. Der har været rigtig mange huller. Hvilket har været ærgerligt både for os og gæsterne. Entreprenøren fik lagt det sidste lag knust asfalt på den vestlige side af Ringvejen, ligesom vi indtil flere gange har fået lappet hullerne med asfalt, men lige meget er det hjulpet. Lige så snart de bliver lappet, dukker de op igen. Derfor har vi nu kontaktet Tønder forsyning, der fremover vil tage sig af renoveringen af Ringvejen. Det viser sig så, jævnfør Tønder forsyning, at alt det lapperi som vi har fået foretaget ikke hjælper, men at det skal efterfyldes med knust asfalt. Lars Christensen vil stadig komme til at stå for vedligeholdelse af grusvejene. Efter Tønder kommune har været i gang, så synes jeg faktisk, at vi igen har fået en pæn Ringvej at køre på.
De opstillede igloer ved posthuset og ved materialepladsen viser sig at har gjort gavn, idet Tønder forsyning har lavet en undersøgelse af genbrugelige materiale. Der er indsamlet 60 tons glasmateriale og 45 tons papirmateriale. Kvaliteten af afde indsamlede genanvendelige materiale var ligeledes tilfredsstillende, idet der var glas var 94 % genanvendelsesgrad og 96-98 % på papirmateriale. Disse tal er fra hele øen. Jeg synes også folk er flinke til at holde det rydeligt omkring igloerne. Det har været nogle enkelte gange, hvor man har smidt affaldet ved siden af igloerne, men det kommer vi nok ikke helt til livs.
I efteråret fik vi igen renset vores grøfter, også de grøfter på stien ud til Lakolk. Det har gjort at vi ikke har haft oversvømmelse på stien i år. Lakolkstien er faktisk blevet god at cykle på. Stemmeværkerne har vi heller ikke haft nogen problemer med i år.
Så kommer vi til det sprængende punkt: Græstørv eller tagpap eller frit valg. Det har fyldt meget til vores bestyrelsesmøder, idet mange har ringet og skrevet e-mail om de nu – kan vi få lov til at lægge tagpap på – bliver det til noget – hvad gør bestyrelsen for at presse kommunen.
Det har ikke været let. Sagen har nu kørt siden 2008, Vi har haft flere møder med kommunen og udvekslet indtil flere skrivelser, men hver gang fik vi afslag med den begrundelse, at teknisk chef indstiller at lokalplanen ikke ændres og forvaltningen følger op overfor de husejere der har etableret anden tagbelægning end græs.
Vi gav dog ikke op og allierede os med en advokat, der på vores vegne igen skrev til Tønder kommune, at vi ønskede at lokalplanen ændres således, at der gives valgfrihed mellem græstørv og tagpap med listedækning.
Så blev der pludselig slået hul på bylden, idet der nu kom en meddelelse, at såfremt 2/3. del af grundejerne ønsker ændring af lokalplanen, vil tagpaptage også blive en mulighed og udvalget vil så være indstillet på at ændre lokalplanen. Udgiften til lokalplanen forventes afholdt af grundejerforeningen. Fristen for tilbagemelding var 1 år.
Vi udsendte så et spørgeskema til samtlige medlemmer. Resultatet af denne blev, at 165 stemte for valgfri mellem græstørv og tagpap, 68 stemte kun for græstørv og 10 undlod at stemme.
Disse stemmesedler overbragte jeg personligt til udvalgsformanden for teknik og miljø Bo Jessen, der oplyste, at han ville gå videre med sagen.
Den 1. februar kom det så fra teknik og miljøudvalget, at da 68% af grundejerne har tilkendegivet, at der skal være valgfrihed mellem græstørv og tagpap, er kravet fra teknik og miljøudvalget opfyldt, og at grundejerforeningen kan igangsætte udarbejdelse af ny lokalplan til erstatning af lokalplan 707.
Endvidere blev det oplyst, at da flere har henvendt sig om muligheden for oplægning af listedækket tagpap, vil forvaltningen foreslå, at forvaltningen bemyndiges til at dispensere fra den gældende lokalplan, indtil der er vedtaget en ny lokalplan.
Beslutningen betyder, at alle der fremover søger dispensation, kan efter en konkret vurdering forvente at opnå dispensation
Inden arbejdet igangsættes bedes grundejerforeningen sammen med eventuelt konsulent kontakte forvaltningen.
Jeg havde så et møde med planlægger Pet Hee der oplyste, at en sådan lokalplan ville komme til at løbe op på mellem 100 og 150 tusinde.
Jeg var dog ikke helt enig med ham, idet der er 5 sider i lokalplanen, hvor der bare skal tilføjes tagpap med listedækning, og når vi skal ændre lokalplanen, så skal kommunen vel også betale for de ændringer de skal have tilføjet bl.a. offentlig kloakering og vand fra Skærbæk. Her mente Peter Hee, at disse tilføjelse kunne han selv sætte ind. (lidt modstridende bemærkning).
Bestyrelsens holdning til dette på nuværende er, at det kan da ikke være rigtig, at vi skal betale hele beløbet for udarbejdelse af ny lokalplan. Og da alle vil kunne få dispensation i forbindelse med tagpap, synes jeg vi skal se tiden an.
Vedrørende offentlig kloakering har jeg kontaktet Lene Øvig, der er faglig koordinator. Hun oplyste, at deres godkendte spildevandsplan for den nordlige del af Rømø vil ske i 2012. Dog vil der kunne ske ændringer i tidsplanen, da man lige har igangsat en revision af spildevandsplanen for hele kommunen, og at man i den forbindelse har fået nye krav fra staten. Det kan betyde, at kommunen må lave en omprioritering af allerede vedtagne planer for kloakering. Den nye spildevandsplan vil blive sendt ud i høring i slutningen af dette år.
Indenfor de sidste 6 måneder har der været en massiv bølge af indbrud i sommerhusene. Det er gået ud over ca. 135 huse. Hvad gør vi? Borgmesteren i Tønder stiller sig til rådighed, såfremt grundejerforeningerne tager initiativ til et fælles møde. Vi har den fornøjelse her i dag at have besøg af vores landbetjent Jens Møller Jensen. Det kan være han kan være os behjælpelig med gode råd.
Til slut vil jeg takke bestyrelsen for et rigtig godt og konstruktivt samarbejde. Også en tak til jer medlemmer for Jeres støtte og opbakning til bestyrelsen.
Med disse ord vil jeg overlade beretningen til dirigenten og generalforsamlingen til videre behandling.
På bestyrelsen vegne
Henry Jensen
Efter gennemgangen af beretningen satte Henry Jensen beretningen til disposition.
Der var følgende kommentarer til beretningen:
Harevej 4, kunne oplyse at de havde fået dispensation vedr. alternativ belægning på taget, men kunne ikke få dispensation for etablering af nyt nedsivningsanlæg ved udvidelse af huset. De kunne heller ikke få et entydigt svar fra Tønder Kommune på hvornår der blev udført kloakering i vores område.
Beretningen blev godkendt.
Ad3:Regnskabet blev fremlagt af Birthe Schmidt, Regnskabet
viste et resultat på
kr. 1.877,78 med indtægter på kr. 109.940.69. Egenkapitalen er herefter kr.
387.226,66.
Regnskabet blev godkendt.
Ad4:Budgettet blev fremlagt af Birthe. Det udsendte budget viste et resultat på 8.3 tkr. med lejeindtægter for 103 tkr. Bestyrelsen ønskede en ændring til dette p.g.a. at regninger på færdiggørelse af Ringvejen var modtaget efter afslutning af seneste regnskabsår. Derfor ønskede bestyrelsen at ændre budgettet for 2011-12 med 40 tkr. til færdiggørelse af Ringvejen, således at det budgetterede resultat er minus 31.7 tkr. Egenkapitalen hermed budgetteret til 355.5 tkr.
Der blev rettet et spørgsmål vedr. alternativ pris på vedligeholdelse af Ringvejen. Til dette kunne Niels svare, at vi i første omgang har valgt at prøve Tønder Kommune`s forslag for Ringvejen, for ad den vej at finde en stabil og brugbar vedligeholdelses løsning.
Budgettet blev godkendt.
Ad5:Kontingent kr. 425.00 pr. grundstykke blev godkendt
Ad6:Der var genvalg til bestyrelsen for en ny 2 års periode til Birthe Schmidt, som nye medlemmer blev foreslået og valgt, Mikael Voigt, Trinnesvej 18 og Jørgen Gram Hansen, Hjejlevej 9 .
Som suppleanter til bestyrelsen blev Sten Schiller valgt som 1. suppleant og genvalg til Carl Mazanti som 2. suppleant.
Revisor blev genvalg til Olaf Christensen og revisorsuppleant blev Knud Jensen
Ad7:Ingen modtagne forslag.
Ad8:Bestyrelsen blev spurgt om den havde en oversigt over de enkelte parcelleres skelsten, bestyrelsen svarede at der dem bekendt ikke fandtes en oversigt der præcist dokumenterede skellene.
Der blev også spurgt til om der kunne anbefales en leverandør til trådløst net. Bestyrelsen oplyste at TDC`s dækning syntes at være ok.
Bestyrelsen blev anmodet om at sørge for vedligeholdelse af indgangen til plantageområdet ved Trinnesvej samt sørge for at bænken ved cykelstien mod Lakolk blev brugbar også for folk uden lange ben (opfyldning af hul). Bestyrelsen tager det anførte til efterretning og spurgte til om stien ved Ringvejen mod Lakolk ønskes vedligeholdt. Forsamlingen blev enig om, at forholdet bør undersøges sammen med ejer op til stien.
Desværre blev den annoncerede orientering fra landbetjenten ikke gennemført, idet der var opstået misforståelse med aftalt tid. Vi prøver igen ved anden lejlighed.
Mødet blev afsluttet kl. 16.00.