Formanden Henry Jensen bød velkommen til de fremmødte og gik herefter over til dagsorden:
1.Valg af dirigent
2.Bestyrelsens beretning
3.Forelæggelse af regnskab
4.Bestyrelsens forslag til budget 2009-2010
5.Fastsættelse af kontingent
6.Valg af bestyrelsesmedlemmer
7.Indkomne forslag
8.Eventuelt
Ad1:
Carl Mazanti blev valgt.
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig .
Ad2:
Henry Jensen fremlagde herefter på bestyrelsens vegne beretningen for det forgangne år.
Bestyrelsens beretning 2010
Jeg vil hermed på bestyrelsens vegne fremlægge bestyrelsens beretning for det forgangne år.
Der har været 10 ejerskifte mod 7 sidste år og ser man rundt i området, står der stadig mange til salg skilte.
Ser vi på vores udlejning, så har det været en nedgang for mange, hvorimod andre har haft det godt udlejet, men generelt har der været en nedgang i sommerhusudlejningen, jfr. udlejningsfirmaernes udtalelser. Husk at til næste år er bundfradraget hævet fra 7 til 10.000. det giver dog en ekstra merindtægt til os.
Bestyrelsen har afholdt 4 møder. Referatet af disse møder kan ses på vores hjemmeside (bolilmark grundejerforening)
Så har vi haft en rigtig hård vinter i år. Der faldt masser af sne, men tilsyneladende har det ikke givet problemer med trafikken til og fra sommerhusene. Vi har i hvert fald ikke hørt om det. Vi har nu allieret os med en vognmand, så vi har beredskabet klar til næste vinter, såfremt der skulle opstå problemer med at komme frem. Den hårde vinter har også været hård ved vores veje, så der er kommet en del huller som skal udbedres.
Entreprenøren har haft problemer med at skaffe de 300 ton knust asfalt, som skulle bruges til det sidste stykke af Ringvejen, og som han skulle have udført sidste år. Han har nu oplyst, at han har fremskaffet det knuste asfalt som der skal til, men venter bare på en periode med varmt vejr døgnet rundt.
De opstillede igloer ved posthuset og materialepladsen virker efter sigende godt.
Den 16. april kl. ca. 16oo opstod der en voldsom brand, der efter sigende skyldes henkastning af en cigaret. Ilden starter på Rørvej og løber løber hurtigt hen over lyngen mod Ringvejen, hvor den undervejs nedlægger Ringvejen nr. 44. Da den når Ringvejen springer ilden over vejen og fortsætter mod Tranebærvej, hvor ilden har fat i 2 sommerhuse, men de bliver så reddet af brandfolket der er ankommet til stedet. Medens brandfolkene redder de to første huse på Tranebergvej galoperer ilden videre til Tranebergvej 5 som bliver antændt og stod ikke til at redde, ilden fortsætter videre til nr. 7, som dog bliver reddet. Men ilden er ikke sådan lige at få slukket, idet den nu fortsætter mod Blåbjerg og plantagen. I mellemtiden er der kommet 2 store brandslukningskøretøjer fra Skrydstrup lufthavn, og der bliver så gjort en stor indsats for at standse ilden, der først var under kontrol kl. 1930.
Jeg har rettet henvendelse til udlejningsbeauroerne og spurgt om de vejleder turisterne om faren i forbindelse med rygning og åben ild i forbindelse med grilning.
Det blev oplyst, at det gjorde man ikke, idet man ikke ønsker at lave unødig bekymring. Det eneste man vejleder turisterne med er, at de orienterer dem om, at man ikke må skyde nytårskrudt af, og at man ikke må smide aske i skraldespanden.
Novasol ville gerne være med til at lave en kampagne om brug af åben ild i sommerperioden.
Mange vil nok spørge, Hvordan går det med vores tagbelægning. Det er en sej og hård kamp. Efter den afholdte ekstraordinære generalforsamling har vi arbejdet med sagen – hvordan kommer vi videre. Da vi ingen reaktion fik fra kommunen, bad vi om et møde med borgmesteren. Dette møde blev afholdt den 11. marts, hvor vi overfor borgmesteren redegjorde for vores utilfredshed med hensyn til behandlingen af vores henvendelser til kommunen vedrørende tagbelægningen.
Den 22 marts fik vi så en skrivelse fra borgmesteren, hvoraf det fremgår, at det var korrekt, at der på baggrund af tilbagemeldingen fra det møde vi havde med teknisk forvaltning den 10. marts 2008 var blevet os oplyst, at en ændring af lokalplanen ville blive påbegyndt. Men havde bare ikke taget højde for, at en ændring af lokalplaner altid skal politisk godkendes.
Det sker så det, at forvaltningen ikke fik påbegyndt arbejdet inden teknisk udvalg den 7. okt. 2008 behandlede og afviste ansøgningen om at ændre tagmaterialet på Fyrvej 12, og som konsekvens af udvalgets beslutning blev der ikke arbejdet videre med ændringen af lokalplanen.
Borgmesteren afslutter brevet med, at teknisk forvaltning beklager fejlen og erkender samtidigt, at kommutationen fra forvaltningens side ikke har været tilfredsstillende, hvilket der vil blive fulgt op på.
Vi har også fulgt op på denne sag, og kontaktet samtlige 5 medlemmer fra teknisk udvalg. Alle på nær en var positivt indstillet på at se velvillig på sagen, idet som der blev sagt, at fordi det har været sådan i 40 år, er det ikke ensbetydende med, at det ikke kan ændres.
Vi har nu kontaktet en advokat, der har udarbejdet og fremsendt en skrivelse til teknik og miljøudvalget, Tønder kommune vedrørende anmodning om at få sagen genoptaget og begrundelsen herfor.
Jeg vil slutte min beretning med at takke bestyrelsen for et rigtigt godt og konstruktivt samarbejde. Også en tak til jer medlemmer for jeres støtte og opbakning til bestyrelsen.
Hermed overlader jeg beretningen til dirigenten og generalforsamling til videre behandling.
Efter gennemgangen af beretningen satte Henry Jensen beretningen til disposition.
Der var følgende kommentarer til beretningen:
-Hvordan har vi afregnet entreprenøren for det udlagte knuste asfald på Ringvejen i forhold til det aftalte
Svar: Tilbuddet lyder:
3.200 meter udlagt med 0/20 bitusstabil 565.000
Tilbuddet er udregnet således:
Levering og udlægning af 0/20 bitusstabil i en lagtykkelse på 8 cm, for komprimering i variabel bredde mellem ca. 4 og 6 meter og ca. 3.200 løbende meter.
Forbrug 140 kg pr. m2 x ca. 16.000 m2, i alt ca. 2.240 tons.
0/20 knust betusstabil leveret, udlagt og komprimeret 16.000 m2 x 28,25 kr i alt kr. 452.000 + 25% moms = kr. 565.000.
Bestyrelsen kan oplyse at Lars B. christensen iflg. Faktura nr. 3089 dateret den 29.10.2007 har faktureret:
Beløb incl. moms
Levering, udlægning og komprimering 9907 m2 349.840,93
Kan bestyrelsen ikke spørge politiet om hvem der er årsag til branden
Svar: Bestyrelsen vil forsøge at henvende sig til politiet
Hvorlænge skal brandtomme ligge hen
Svar: Op til den enkelte ejer / forsikringsselskab
Beretningen blev godkendt.
Ad3:
Regnskabet blev fremlagt af Birthe Schmidt, Regnskabet viste et resultat på 71 tkr. med indtægter på 113 tkr. Egenkapitalen er herefter 385 tkr.
Regnskabet blev godkendt.
Ad4:
Budgettet blev fremlagt af Birthe. Budgettet viste et resultat på minus 104 tkr., med indtægter på 103 tkr. Egenkapitalen hermed budgetteret til 250 tkr.
Der er endnu engang afsat 150 tkr. til færdiggørelsen af Ringvejen. Færdiggørelsen er 0plyst til at finde sted i juni 2010. På grund af uheld hos entreprenøren er det færdiggørelsen blevet flyttet til juli 2010.
Budgettet blev godkendt.
Ad5:
Kontingent kr. 425.00 pr. grundstykke blev godkendt
Ad6:
Der var genvalg til bestyrelsen til Henry Jensen og Niels Christiansen.
Som suppleanter til bestyrelsen blev Sten Schiller valgt som 1. suppleant og genvalg til Carl Mazanti som 2. suppleant.
Revisor blev genvalg til Olaf Christensen og revisorsuppleant blev Knud Jensen
Ad7:
Ingen modtagne forslag.
Ad8:
Intet fremført
Mødet blev afsluttet kl. 15.30.